Samarbejdspartnere

Vi løfter i flok med udgangspunkt i dine ønsker & behov....

Sygeplejersken & overlægen-

-Johanne, Henrik & Klaus

Bag Privatpleje.dk står to fagpersoner og en direktør med samme ambition: At gøre privat pleje tilgængelig, tryg og værdig- for flere familier og på flere måder. Tilbage i 2020/2021 under Coronapandemien blev Privatpleje stiftet af Klaus Aamann og fungerede som testcenter rundt omkring i virksomheder i Danmark. Derudover havde firmaet et testcenter i Rungsted. Privatpleje udviklede i senere konceptet til at blive en rekrutteringsbureau med fokus på sundhedspersonalet til private hjem, samt plejebureau til patienter i primært Nordsjælland.

Vi tror på, at det bedste sker i det nære. Derfor må vi aldrig vokse så meget, at vi mister kontakten til dem, vi er sat i verden for at hjælpe. Vi insisterer på at bevare den menneskelige forbindelse- også når vi tænker nyt.

Vores tilgang er funderet i faglighed, æstetik og enkelthed. Vi ønsker at skabe rum for eftertanke, langsomhed og fordybelse- ikke for at kritisere systemet, men for at bidrage med noget andet. Et omsorgssprog, der bringer værdighed ind i hverdagen og skaber en ny samtale om pleje i Danmark.

Johanne Buchtrup Brand-

-Sygeplejersken..

Privatpleje.dk blev skabt ud fra en overbevisning om, at sygepleje er mere end behandling. At den måde, vi møder mennesker på, har betydning. At ro, nærvær, æstetik og omsorg ikke er noget, der kommer efter det faglige – men er en del af det.

Som sygeplejerske, stifter og ejer står Johanne bag en tilgang, hvor mennesket altid kommer før systemet. En tilgang, der bygger på tanken om, at omgivelser, stemninger og relationer påvirker oplevelsen af sygdom, tryghed og værdighed.

For Johanne handler sygepleje ikke kun om det, vi gør – men om måden, vi er til stede på. Et dæmpet lys. Et ryddeligt rum. Tid i stemmen. En rolig hånd. De små detaljer, som ofte bliver overset, men som kan gøre den største forskel for et menneske i en sårbar situation.

Denne forståelse har dannet grundlag for det, hun kalder Æstetikken i sygeplejen – en tilgang, hvor faglig kvalitet og sanselig omsorg går hånd i hånd, og hvor målet ikke alene er at behandle, men at skabe tryghed, værdighed og velvære.

Som leder arbejder hun ud fra samme tanke. At skabe rammer, hvor medarbejdere kan være fagligt stærke og samtidig bevare det menneskelige nærvær. 

Privatpleje.dk er derfor ikke kun skabt som en virksomhed, men som et sted, hvor æstetikken i sygeplejen kommer til udtryk i alt hvad vi gør og er.

 Henrik Park Preisler

-Smertelægen…

 

Henrik Park Preisler er Privatpleje.dk virksomhedsansvarlige overlæge- og med ham har vi en sjælden kombination af faglig tyngde, international erfaring og menneskeligt overskud i ryggen.

Henrik er speciallæge i anæstesi, intensiv terapi, traumatologi og smertebehandling med over 20 års erfaring fra både hospitalsverdenen, militæret og internationale humanitære missioner. Han har arbejdet som overlæge på flere af Danmarks største hospitaler- herunder Rigshospitalet, Bispebjerg og Københavns Universitetshospital- og har desuden ydet lægehjælp under ekstreme forhold i lande som Mali, Afghanistan, Grønland og Sydamerika.

Han har stor ekspertise inden for højdemedicin, ekspeditionsmedicin og akut beredskab- og har i regi af bl.a FN, NATO og Læger uden Grænser fungeret som medicinsk nøgleperson i krævende situationer.

Henrik har desuden en militær baggrund fra både Flyvevåbnet, Søværnet og Hæren, hvor han har arejdet med luftbåren evakuering, search-and-rescue og taktisk medicin. Han underviser internationalt i luftfartsmedicin og intensivbehandling, og han har medvirket i flere videnskabelige projekter inden for blandt andet dykker- og trykkammermedicin.

Henriks tilgang til det sundhedsfaglige er drevet af en kompromisløs respekt for patientsikkerhed, menneskelig værdighed og høj faglig standard- hvilket gør ham til en uvurderlig faglig støtte for Privatpleje.dk

Bag Henriks CV står et engareret menneske med stor ro og integritet, der forsat deltager i velgørende lægeekspeditioner, arktiske eventyr og Ironman-løb- og som brænder for at gøre en forskel, hvor behovet er størst.

 Klaus Aamann

-Ejer. & direktør..

 

Privat pleje blev opridenligt stiftet tilbage i 2020/21 ,-som testcenter under Coronapandemien,- af Klaus Aamann.

 

Tekst følger…

 Stine

-Vores “blæksprutte” & huskoordinator

 

Hos Privatpleje.dk ved vi, at omsorg ikke kun sker i mødet mellem sygeplejerske og patient. Den lever også i alt det omkring – i detaljerne, i koordineringen og i den ro, der opstår, når nogen får det hele til at hænge sammen.

Stine er vores huskoordinator – og hende, vi kærligt kalder vores blæksprutte. Hun er den, der træder til, når noget skal arrangeres, løses eller findes en vej igennem.

Når et hjælpemiddel mangler, en seng skal samles, en kørestol ikke fungerer, medicin skal hentes eller transport skal planlægges, er Stine allerede i gang. Hun hjælper vores sygeplejersker med at skabe de bedste rammer omkring vores patienter – også når behov opstår hurtigt og løsninger skal findes med det samme.

Stine arbejder med et særligt blik for det praktiske og en evne til at skabe overblik i det uforudsigelige. Med et stort netværk og en telefonliste, der rækker fra håndværkere og chauffører til hoteller, restauranter og flyselskaber, er hun ofte den stille kraft bag de oplevelser, der føles ubesværede.

Hos Privatpleje.dk ser vi ikke koordinering som logistik – men som en del af omsorgen. Og her er Stine en uvurderlig del af det, vi er.

 Nimbus Sundhed 

-Hjemmetræning, behandling af skader som følge af kræftforløb

 

Nimbus Sundhed & fysioterapi er en specialiseret enhed der behandler senfølger efter kræft.

Kræftbehandling efterlader spor på både krop og sjæl. For de fleste hænger de to ting sammen, da de fysiske skader giver både funktionelle og kosmetiske gener. Nimbus Sundhed har specialiseret sig i at behandle senfølger efter kræft, specielt indenfor de berørte områder; arvæv, stråleskader og lymfødem.

Hos Nimbus Sundhed bliver du behandlet ud fra dit individuelle behov, med målet om at du får normal bevægelighed og styrke tilbage- og dermed en væsentlig forbedret livskvalitet.

Med henvisning fra din behandlingsansvarlige læge vil du kunne få offentligt tilskud, og i nogle tilfælde dækket alle omkostninger forbundet med dine behandlinger hos Nimbus Sundhed.

Hos Privatpleje.dk er vi super glade for vores samarbejde med Nimbus Sundhed- for deres omsorgsfulde, professionelle og nærværende måde at møde vores patienter på.

 Steffen Christiansen

-Privattræneren der kommer hjem til dig

Steffen Christiansen er personlig træner i Holte og omegn med over 15 års erfaring i fitnessbranchen. Hans passion for fysisk aktivitet begyndte i barndommen og har naturligt ført ham til en karriere, hvor han hjælper mennesker med at opnå bedre sundhed, styrke og livskvalitet – på en måde, der passer ind i netop deres hverdag.

Steffens tilgang til træning er holistisk og tilpasses individuelt. Steffen kombinerer fysisk træning med- hvis ønsket-rådgivning om kost og mental sundhed, så du ikke kun opnår dine mål, men også oplever forbedret energi, trivsel og balance i livet.

Gennem årene har Steffen arbejdet med en bred vifte af klienter – fra professionelle atleter og travle erhvervsfolk til gravide, nybagte mødre og ældre over 90 år. Uanset alder, udgangspunkt eller målsætning er Steffens mål altid det samme: at støtte dig i at blive den stærkeste og sundeste version af dig selv.

 

 

.

.

Luise King

-Personaleansvarlig

Hos Privatpleje.dk er det vigtigt for os, at du ikke bare passer ind på papiret- men i hjertet. Luise King er vores personaleansvarlige, og hun møder dig med ro, indsigt og nærvær.

Luise arbejder ud fra en spirituel tilgang, hvor hun ser mennesket bag CVét. Samtalen med hende handler ikke kun om erfaring og kompetencer, men om hvorvidt Privatpleje.dk er det rette sted for dig- og om du kan skabe den omsorg og tryghed, som vores patienter har brug for.

Hos Luise ønsker vi at du føler dig set, hørt og udfordret. Hun er her for at sikre, at både du og vores patienter oplever det nærvær, der gør den store forskel.

Hos Privatpleje.dk beder vi ikke om en traditionel ansøgning. Vi ønsker i stedet dit CV- og frem for alt dig!

Vi tager udgangspunkt i det menneske, du er: den energi, du bringer med dig, din historie, din måde at møde andre på. For os handler det ikke om formuleringer på skrift, men om hvordan du er til stede i rummet- og om du kan give den omsorg og den ro, som vores patienter har allermest brug for.

Når du møder Luise, vil du derfor ikke opleve at være en del af en jobsamtale i klassisk forstand. Det er en samtale, hvor vi sammen mærker efter, om Privatpleje.dk er det rette sted for dig- og om du er den rette for os.

 

Kasper Brand

– Økonomiansvarlig

Hos Privatpleje.dk brænder vi for det, vi gør- og det gør Kasper også. Som økonomiansvarlig er han den, der har overblikket over tal, kontrakter og den strukturelle del af vores virksomhed.

Kasper kombinerer sit skarpe overblik med en rolig og præcis tilgang til opgaverne, og hans arbejde sikrer, at vi altid har orden i tingene- så vi kan fokusere på det vigtigeste- vores patienter.

Kasper er ikke bare en dygtig talmand- han er en vigtig del af det hjerte, der får Privatpleje.dk til at slå stabilt og stærkt.

Sundheds-og vaccinationsteam

– Dansk Sundheds- og Vaccinationsteam

Dansk Sundheds- & Vaccinationsteam er dedikeret til at imødekomme behovene hos både private og virksomheder. Med deres klinik centralt placeret i Charlottenlund, er deres tjenester mobilt tilgængelige, og de kan arrangere besøg enten på din hjemmeadresse eller hos din virksomhed efter nærmere aftale. Dansk Sundheds- og vaccinationsteam forstår vigtigheden af bekvemmelighed og tilgængelighed for deres klienter, og deres mobile service giver mulighed for at imødekomme en bred vifte af sundhedsbehov, uanset hvor du er.

Dansk Sundheds- og Vaccinationsteams tjenester omfatter en omfattende vifte af sundhedsrelaterede tjenester, herunder sundhedstjek, vaccinationer og blodprøvetagning. Sundhedstjek giver dig mulighed for at få en grundig vurdering af dit helbred og kan afsløre eventuelle potentielle risikofaktorer, så du kan tage proaktive skridt til at forbedre din livskvalitet. Deres dygtige sygeplejersker og læger står klar til at guide dig gennem processen og give rådgivning om, hvordan du bedst kan opnå en sund livsstil.